hoved

- Ofte stillede spørgsmål
og svar (FAQ)

Kursusprogram

- Generelt om AMU
- Genvej til visdom
- Godtgørelse

Studiegruppe Dublin

- Bloggen
- Links
- Referater
- Foto
- Kontakt
- Om turen

 

Gå på kursus
- og få mere ud af dit arbejdsliv

Vi er dygtige til vores arbejde i de danske blad- og mediehuse. Men på nogle områder kan vi stadig blive langt bedre. Det gælder især de områder som vi ikke blev undervist i, men selv har måttet lære os undervejs, områder som kommunikation, konflikthåndtering, samarbejde, kreative metoder og tilpasning af annoncemateriale til nye medier. På disse områder halter vi ofte bagefter, med det kedelige resultat at vi til dagligt løber ind i problemer som sinker os eller tager glæden fra arbejdet. Det vil vi gerne gøre noget ved i HK og Danske Mediers Arbejdsgiverforening. Derfor har vi igen i år taget initiativ til at udbyde en række kurser som kan hjælpe alle os der arbejder i et blad- eller mediehus med at få mere ud af vores arbejdsliv.


Kurserne er blevet til i samarbejde med Niels Brock,
Århus Købmandsskole og Roskilde Tekniske Skole.


Kursusmodel: Plug and play
Kurserne tager udgangspunkt i konkrete eksempler og cases som du kender fra din egen dagligdag. Du vil derfor kunne omsætte din nye viden i praksis samme dag du kommer tilbage på arbejdet.


Kursus i små bidder for den travle
Da vi ved det kan være svært at få tid til at deltage i lange kurser i en travl hverdag, har vi opdelt hvert enkelt kursus i mindre forløb på en eller to dage hver.

Kurserne godtgøres af VEU
Det er ikke dyrt at deltage, hverken for dig eller din arbejdsgiver. Kurserne er nemlig godkendt af AMU og koster kun en brøkdel af hvad de ellers ville have kostet. Din virksomhed kan desuden få en VEU-godtgørelse på 683 kr. for hver hele kursusdag.

Kursusbevis
Da der er tale om AMU-kurser, får du naturligvis udstedt et officielt kursusbevis.


Mad og drikke

Vi byder på kaffe, morgenbrød og vand på alle kurserne. Den øvrige forplejning må du selv stå for, med mindre andet er anført.


Tilmelding
Tilmelding kan ske via tilmeldingsblanket, som du kan faxe eller sende til os med post, eller online via vores tilmeldingsblanket på www.medud.dk

Vi glæder os til at se dig på et eller flere af kurserne.


Med venlig hilsen
Hanne Hampe-Mogensen
MedUd
Skindergade 7
1159 København K
Tel: 33 97 40 00
Fax: 33 14 23 25
e-mail udd@danskedagblade.dk
Internet: www.medud.dk.

Til top
 
Kursusprogram Info om MEDUD Gode link Ordbog Kontakt os