Referat fra d. 10. april 2008, formiddag.

Digital radio.
Indlæg af Dusty Rhodes, Digital Audio Production

Dusty Rhodes har blandt andet været som DJ hos RTE Radio (den nationale, public service sender), og besluttede at danne sit eget firma. Dusty Rhodes er indehaver af Digital Audio Production, et lille firma med 4 ansatte, der laver digitale radioprogrammer, og disse sælges til radiostationer over hele Irland.

DAB – Digital Audio Broadcast, er en sendemetode, som gør det muligt at samle op til 10 digitale radiosendere på en sendefrekvens i modsætning til FM sendere, som benytter hver sin frekvens. Radiosignalet afkodes af en DAB-modtager, hvorefter lytteren kan vælge mellem de digitale radiostationer.

Da sendenettet kan udnyttes meget kraftigere, har DAB givet mulighed for opstart af en lang række nye stationer, nogle af dem med et smallere, nichepræget indhold, som f. eks. Classic soft Rock og jazz. Da produktionen af det, som sendes ud til lytteren, kan styres fuldautomatisk forsvarer de mindre omkostninger de små lytterskarer, som nogle af de nye stationer har.

Stationen lader en DJ fremstille f. eks. 1 uges musik, som lægges på en server. Musikken kører så fuldautomatisk fra denne server – 7*24*365. Studieværten udarbejder/får udleveret et manus med ”mellemsnak”, som speakes på ca. 1 time. Kommentarerne m.v. lægges herefter ind på de respektive, forudbestemte placeringer.

Mens udsendelserne afvikles, så kan der fremsendes data til lytterens modtagerapparat eller via Internettet, digitalt tv og podcast. Eksempler her på kan være hvilken kunstner, som afspilles, hvilken musiktitel etc. Reklamer kan teoretisk også fremsendes via det digitale sendenet både som tekst, men også som almindelige kendte spots. Dette gør digital radio interessant for kommercielle interessenter. Radiostationen kan ligeledes via sin hjemmeside skabe interaktion med lytterne, som f. eks. kan ønske et bestemt musiknummer, lave blogs o.s.v.

I Irland er der forskellige regler for sendetilladelser – en for public service stationer, hvor tilladelsen skal gives af kommunikationsministeren, og en for de kommercielle stationer, hvor et udvalg giver tilladelsen. I og med to forskellige instanser giver tilladelser, så er der forskellige regler på de 2 områder med hensyn til reklamer etc.

DAB-teknologien er i dag allerede overhalet af f. eks. DVB (Digital Video Broadcast), hvoraf der findes 3 versioner – håndholdt (DVB-H) til f. eks. Mobiltelefoner, til satelitmodtagelse (DVB-S) og til digitalt tv-modtagelse (DVB-T) - og podcast til f.eks. IPOD etc. DAB er derfor ingen succes. 

England, som startede med DAB-teknologien i 2003, er i dag det land, som har den største udbredelse af DAB med 20 % af samtlige husstande. 30 % af al radiotrafik i England foregår digitalt og 80 % af landet kan modtage DAB svarende til ca. 12 mio. lyttere med en opadgående tendens i 2008. Danmark, med Danmarks Radio i spidsen er sandsynligvis nr. 2, men Tyskland, Frankrig og Finland har allerede lukket DAB, og satser på DVB. 

Forbrugerne ønsker ikke at købe et ekstraapparat, og for unge mennesker er det mobiltelefoner og IPODs, og her har Nokia allerede meldt klart og tydeligt fra i forhold til DAB, og de satser på DVB.

RTE dækker 55 % af radiomarkedet i Irland, og udviklingen er fremadrettet. RTE vil på sigt have flere nationale radiostationer og udvikler på DAB, trods det meget vanskelige marked og de fremtidsudsigter DAB har europæisk. Eksemplevis vil RTE skabe fire nye nationale radiokanaler: programmer til børn fra 4-14 år, New Music, 80’er musik, soul. DAB-udviklingen er dog fortsat på vuggestadiet, men RTE kigger ud og lærer af fejlene begået af englænderne på dette marked.

Links:
www.digitalradio.ie
www.drace.org – “Digital Radio Cultures” i Europa, som har specialiseret sig i forskning omkring digital radio og lyd.
www.dr.dk\netradio
http://www.ebu.ch/en/technical/trev/trev_299-weck.pdf - en sammenligning mellem DAB og DVB-H for mobil (teknisk beskrivelse)

Old values, new media – Journalism,
role and perceptions in a changing world.

Indlæg af John O’Sullivan, Dublin City University

John O’Sullivan underviser i journalistik og multimedia på Dublin City University. Han har været journalist i 20 år, og arbejdet som redaktør, reporter og skrevet indlæg til både landsdækkende og regionale irske aviser, blade og på Internettet. Samtidig er John O’Sullivan deltager i en tvær-europæisk arbejdsgruppe om digital udvikling i Europa.

I en ny endnu ikke offentliggjort undersøgelse, hvor 240 journalister fra mange nationer er blevet spurgt, giver journalister udtryk for, at digitale medier skaber et pres udefra. Presset kommer fra kommercielle interesser, forbruger/læser adfærd og fra den nye teknologi.

Journalister benytter Internettet til informationsindhentning i høj grad, men i mindre grad til verificering af oplysninger. Indhentningen af information foregår dog stadig mest ved face-to-face kontakt med kilder, pr. telefon, men også via søgemaskiner. Chat og SMS betragtes ikke som brugbare kontaktflader.

Undersøgelsen, som bygger på de adspurgtes holdninger, og ikke klare facts, viser at der i svarangivelsen er stor forskel på svarene fra traditionelle ”print”-journalister og online-skrivende. Subjektivt set er forskellighederne i svarene sandsynligvis bygget på journalistiske fordomme, idet journalisterne mener, at ”print”-nyheder er mere troværdige end online ditto, og at læserne i vigtige sager ønsker print. Klart er det dog, at online-medier skaber flere fejl i historierne, da tidspresset er væsentlig forskelligt. Hermed kan verificeringen af historierne blive mere vanskelig.

I Irland er ”print”- og online redaktioner adskilt endog fysisk, hvor det i Danmark er almindeligt, at ”print”-journalister også leverer til onlineudgaven.  

Generelt er der ikke mange nyheder i de europæiske online-udgaver. Som regel overføres udelukkende nyheder, som kommer fra ”print”-udgaverne, og i England er op til 80 % gengivelser fra pressemeddelelser etc.

Undersøgelser viser at der i hele Europa er et stigende brug af Internettet til nyhedsindhentning, og en stigende tendens til at ikke kun unge mennesker benytter nettet, men også det ”grå guld”, hvilket har betydning for annonceindtægterne, da de følger brugerne. I England mister ”print”-aviserne – og har gjort det siden 1990 – 1 % af oplaget hver år.

Medier forsøger at styre forbrugerne med 

Old values, new media – Journalism,
role and perceptions in a changing world.

Indlæg af Aileen O`Toole, AMAS

Aileen O`Toole er stifter og administrerende direktør for AMAS, og virker som strategisk rådgiver til private og offentlige virksomheder/organisationer med hensyn til deres online aktiviteter og strategier. Aileen O'Toole er endvidere medlem af en række politiske komiteer og bestyrelser.

Aileen O`Toole startede som almindelige skrivende journalist, og blev den første kvindelige erhvervsredaktør i Irland. Sammen med fire andre journalister skabte hun The Sunday Business Post – en erhvervsavis som udkom om søndagen, og gennem dette arbejde blev hun mere og interesseret i økonomi, og startede på at samle journalistik og marketing med henblik på at skabe et bedre økonomisk fundament. Efter en årrække solgte Aileen O`Toole sine aktier i avisen, og stiftede sit eget konsulentfirma AMAS, som coacher og rådgiver firmaer med deres strategier, indhold og marketing, f. eks. ved at firmaerne ser på, hvor ”publikum” går hen, og så flytte sin egen strategi derhen.

AMAS udgiver et kvartalsskrift – State of the net – hvor man tager temperaturen på Internettet, dets anvendelse og udbredelse, og naturligvis med særlig henblik på irske forhold. Download af rapporterne kan gøres her: http://www.amas.ie/reports_index.html. Et eksempel på indholdet er et ”Internet vejrkort”, hvor AMAS ud fra statistiske data viser internetforbruget i de europæiske lande:

Irland vil nå dansk niveau i 2010 med hensyn til det digitale marked, hvor tre af fem er online, men Irland er stadig hæmmet af at kun 60 % af landet har bredbånd. Det er  på nuværende tidspunkt unge fra overklassen, som er online. 79 % af dem mellem 15-24 år.

AMAS har også undersøgt, hvorledes irske Internetbrugere, som benytter sociale netværk på nettet, så som Facebook, Bebo og Myspace opfører sig. Undersøgelsen viste, at brugerne angiver mange personlige oplysninger, som kan give mulighed for, at deres identitet kan stjæles – et fænomen som bliver mere udbredt rundt omkring i verden. Ud af undersøgelsens 300 brugere – fordelt på de 3 sites – havde alle 100 på Facebook oplyst deres rigtige navn, 80 % på Bebo og 13% på MySpace. Kombineret med andre data, såsom alder, skole, arbejdsplads og bolig, kan disse informationer bruges til at identificere personerne, og de afgiver dermed mere information end ønsket overfor ukendte personer.

Marianne Thorup, Hanne Friis Madsen og Helge Poulsen

Denne side er senest revideret d. 17. 4-2008